Palle blev HIV-smittet som 8-årig

BT d. 10 oktober 1992

Af Susanne Lundbeck

"Jeg er da bitter på de ansvarlige. De skulle selv have fået sprøjten."
Palle Ravn, 16 år og skoleelev, blev smittet med HIV-virus som otte-årig igennem den medicin, han er afhængig af som bløderpatient.
I aftes deltog Palle, hans far og mor, Kaj og Rita Ravn, i Eleva2rens debat om det offentliges erstatning til bløderne på 250.000 kr. En erstatning, 89 blødere har fået, fordi sundhedsmyndighederne har påført dem den dødelige virus, som allerede har kostet 23 blødere livet.
"Jeg vil være mindre bitter, hvis de ansvarlige i det mindste var blevet straffet. Men der er intet sket. Retssagen, som Bløderforeningen har rejst imod myndighederne, har foreløbigt trukket ud i fem år, og den bliver hele tiden udskudt. De fleste ansvarlige politikere sidder stadig på deres poster, som om intet var sket. "Vi har fået 250.000 kr. i godtgørelse. Men det er latterligt lidt for et menneskeliv. Jeg havde da håbet, at jeg var mere værd" siger 16-årige Palle, som ønsker at råbe politikerne op ved at stå åbent frem og fortælle om sit eget liv som en af de yngste HIV-smittede blødere i Danmark.
Mor mistede sit job
"Egentlig er jeg ligeglad med pengene. Men jeg tænker også på min mor og far. Min sygdom har taget virkelig hårdt på dem. Min mor har mistet sit job, fordi hun måtte gå hjemme og passe mig hele tiden. På et tidspunkt blev hun også indlagt på psykiatrisk afdeling, og senere fik hun en kræftsygdom.
På fredag har min far heller ikke et job mere. Det firma, han har været ansat igennem 21 år, har standset betalingerne. Så nu bliver vi nødt til at sælge vores campingvogn, som vi har været så glade for. Campingvognen gav os mulighed for at komme ud, når vi trængte til at komme væk fra det hele. Det næste, vi må sælge bliver nok huset" siger Palle Ravn, der er en aktiv dreng med mange sportsinteresser - blandt andet kapsvømning, bordtennis, sejlsport og computerspil. Han har vundet 30 medaljer i kapsvømning.
Far fortalte det
"Jeg husker godt den dag, min far fortalte mig at jeg var smittet med HIV. Han tog mig med ud til vores campingvogn, som står på en fast campingplads. Her viste han mig forsiden af den lokale avis: "10-årig bløder i Struer har fået AIDS antistof" stod der. Jeg forstod ikke meget af det. Anede ikke, hvor alvorligt det var. I dag er jeg meget glad for, at jeg ikke forstod alvoren dengang. Men min mor og far havde det svært. De følte, at vi blev udstødt. Det er stadig lidt uvirkeligt for mig, at jeg er smittet med HIV. Jeg kan intet mærke, og jeg føler mig overhovedet ikke syg. Så indimellem føler jeg, det er noget, de har bildt mig ind. Jeg har bestemt ikke lyst til at stille træskoene. Men jeg tænker ikke så meget på døden. Jeg håber, at man finder et middel, inden den bryder ud hos mig, så jeg kan blive ved med at leve. Men når det bliver mørkt og stille, og jeg sidder helt alene på mit værelse, kan jeg godt komme til at tænke på, hvordan det bliver når jeg bliver syg. Og hvordan mine forældre skal klare sig."
"I dag taler jeg åbent om det til mine klassekammerater. Jeg vil hellere have, at de ved, at jeg er HIV-smittet, frem for at de skal gå og hviske bag min ryg" siger Palle Ravn.
"Jeg planlægger fremtiden, som om intet var hændt. Og har da også tænkt mig at tage en uddannelse, når jeg bliver færdig med 10. klasse efter sommerferien. Jeg har bare ikke bestemt mig til, hvilken uddannelse jeg skal vælge." 

Tilbage til oversigten