Jydske Vestkysten d. 1 november 1992

Af Bjarke Larsen og Ulla Nedergaard

Palle Ravn var otte år, da han blev smittet med HIV-inficeret blod.

Mine kammerater ved alle, at der er en risiko for, at jeg stiller træskoene, men det er ikke noget, vi snakker om til dagligt. Den 16-årige Palle Ravn taler lige ud af posen om sin sygdom og udsigten til, at han måske ikke bliver så gammel. Palle er bløder. Hele sit liv har han fået blodtransfusioner og blod-medicin flere gange om ugen for at overleve. I 1984, da han var otte år, fik han en indsprøjtning, hvor blodet var inficeret med HIV-virus. Derfor vil han på et eller andet tidspunkt efter alt at dømme udvikle AIDS. Hvornår det sker, ved ingen, men foreløbigt er der gået otte år, uden at Palle Ravn har haft alvorlige symptomer. Han har af og til lidt hududslet, og noget af den medicin, Palle får for at bremse AIDS´en, virker sløvende, så det nu og da kan knibe med at få passet lektierne.
Lever normalt
Men ellers lever han en helt normal tilværelse, går i 10. klasse i Struer og dyrker blandt andet en del svømning. Det er en ideel sportgren, når man er bløder og helst ikke må få for mange skrammer og sår. Kammeraterne og skolen har taget Palles sygdom stille og roligt. Der har ikke været noget hysteri eller angst for at blive smittet ved at give hånd eller bruge samme toilet.  - Vi har været åbne om sagen i mange år, blandt andet fordi der jo er en lille risiko for smitte, hvis Palle f.eks. falder og får næseblod, fortæller han far, Kaj Ravn. Han fik beskeden om, at sønnen var smittet i 1984, og to år efter fik Palle det også at vide. Forældrene ville helst have ventet, til han var lidt ældre og bedre kunne forstå, hvad det drjede sig om. men den lokale avis havde fået nys om sagen og ville skrive historien. Derfor skulle familien pludselig på tre dage forberede Palle på, hvad der var i gære.
Rart at stå frem
- Den gang forstod jeg ikke så meget, men som bløder var jeg jo vant til hele tiden at skulle tænke på, at jeg var syg. Det var først, da jeg kom i puberteten og begyndte at spørge meget mere, at det gik op for mig.  - Det var selvfølgelig ikke rart, men jeg har fået en utrolig støtte hos en psykolog, der er tilknyttet Danmarks Bløderforening, fortæller Palle Ravn. Den journalist, der skrev om den 10-årige bløderdreng, har familien Ravn ikke meget respekt for, men i dag oplever Palle det som en lettelse at kunne stå frem og fortælle sin historie. - Jeg har en trang til at komme ud med det hele. Det er så absurd, hvad der er sket, siger Palle. Og med ungdommeligt frisprog lægger han ikke fingre imellem, når han skal sige sin mening om de ansvarlige embedsmænd og politikere.
Røvrendt
- Vi er i den grad blevet røvrendt af Britta Schall Holberg. Efter at jeg har hørt, hvordan hun den gang kommenterede de henvendelser, der kom om problemet med HIV-blod, tror jeg efterhånden ikke på, at hun har nogen samvittighed. Hun ville for en hver pris spare nogle millioner og tænkte ikke på os, det kom til at gå ud over.
- Hvordan kunne hun dog finde på det?
I de sidste fire-fem år har Palle Ravn deltaget i en støttegruppe for unge HIV-smittede blødere. Deltagerne er mellem 13 og 19 år, og de mødes jævnligt i København.
- Det er rart at kunne udveksle erfaringer med andre. Det hele betales af Danmarks Bløderforening, som gør utrolig meget for os, fortæller Palle Ravn.
Også forældrene er med i en støttegruppe, som mødes et par gange om året. Situationen tager selvfølgelig hårdt på alle, og Palle Ravn er især vred ved udsigten til, at en eventuel erstatning ikke kan udbetales til familien, hvis han selv dør, inden de mange erstatningssager er færdige: - Min mor har været stærk påvirket af min situation, hun har været sygemeldt flere gange, og vi har i det hele taget haft meget sygdom i Familien.

Tilbage til oversigten