BT den 7. juli 1996.

Af: Jan Körner

20 årige Palle Lykke Ravns skæbne er tung og sort og præget af utallige dødsfald i den nærmest familie. Selv er han bløder og smittet med HIV og hepatitis C. ”Men jeg er stadig optimist og er sikker på, at jeg overlever,” siger Palle.
Først døde hans mor af en kræftsvulst i hjernen.  Året efter døde onklen af leversygdommen hepatitis C. En måned efter døde fætteren af AIDS.  Og i maj i år fik faderen konstateret knoglekræft. Selv er han bløder og smittet med HIV og Hepatitis C.
Navnet er Palle Ravn. En 20-årig ung mand fra Struer, der har haft en af de hårdeste barndomme, man kan tænke sig.  Han er født bløder, og allerede som otte årig blev han smittet med HIV gennem sin livsvigtige blødermedicin.  ”Mine forældre fik at vide, at jeg var smittet, da jeg var otte år. Min mor var til kontrol hos lægen for at høre om udviklingen på min blødersygdom, da lægen pludselig trak skuffen ud og tørt konstaterede: ”Din søn er smittet med HIV”.   I begyndelsen valgte de at skjule det for mig, fordi jeg var så ung, og da jeg endelig fik det at vide, skete det på en barsk måde.
Bløderdrengen
”Mine forældre havde søgt kommunen om penge, så min mor kunne gå hjemme og passe mig, og på en eller anden måde er oplysningen om en bløderdreng med HIV blevet lækket fra kommunen.  Så der gik ikke lang tid, før Dagbladet ringede, og fortalte, at de næste dag ville skrive historien om en ti årig dreng fra Struer, der var bløder og smittet med HIV,” siger Palle.
Da først oplysningen var kommet ud, måtte hans forældre reagere hurtigt. Struer er en lille by, og alle ville – når de havde læst lokalavisen – være klar over, at det var Palle, det drejede sig om.  ”Jeg gik jo med hjelm på for at beskytte mig ved et fald. Derfor vidste alle, at jeg var bløder.  Min far købte to sodavand og satte sig sammen med mig. Først da fik jeg at vide, at jeg var smittet med HIV,” husker Palle.  
I begyndelsen tænkte han ikke så meget over HIV-smitten.  For ti år siden var oplysningerne om HIV sparsomme, og ikke engang forældrene forstod betydningen af den dødelige smitte.   I dag er det 12 år siden Palle blev smittet med den dødelige virus, og selv om HIV som regel giver AIDS i udbrud efter 10-15 år, er Palle ikke bekymret.  ”Jeg tror, at bløderne er længere tid om at udvikle sygdommen, fordi vi via vores blødersygdom er så vant til at være syge.  Samtidig er jeg vokset op med bevidstheden om, at jeg er smittet, og det har gjort, at jeg er psykisk stærkere og bedre i stand til at håndtere det end folk, der får det at vide i f.eks. 30 års alderen.
Leversygdommen hepatitis C er faktisk et større problem for mig end HIV, fordi hepatitis C dræner mig for kræfter.  Sygdommen var blandt andet skyld i, at jeg måtte stoppe med at læse HF.  Jeg kunne ikke overskue lektierne og undervisningen”, siger Palle, der bor sammen med sin far og storebror i familiens villa i Struer.
For tre år siden døde moderen af en kræftsvulst i hjernen, for to år siden døde onklen af hepatitis C, måneden efter døde fætteren af AIDS, og i maj måned i år fik faderen konstateret knoglekræft.
”Der har været så mange begravelser i familien, men man skal lade være med at spekulere på det.  Man skal forsøge at være optimist så længe som muligt. Ellers tror jeg bare, at sygdommen bryder hurtigere ud.   Jeg er hårdhudet optimist, og er overbevist om, at jeg vil overleve de to sygdomme, jeg bærer rundt på.  Det er vigtigt, at man holder sig i gang psykisk og fysisk.  Man skal have noget at stå op til hver dag.  Hvis man sætter sig ned og accepterer, at man skal dø, bryder sygdommen hurtigere ud”, siger Palle tørt.
I disse dage er han med sin far på rekreation. Faderen har netop været igennem flere udmarvende operationer, og Palle tog med for at være sammen med faderen.
Vil ikke ynkes
”Og så trængte jeg også selv til lidt fred og ro,” siger Palle, der snart har brugt de 750.000 kroner, han fik i godtgørelse i Bløderskandalen.   Han slår fast, at han ikke vil ynkes på baggrund af sin opvækst. ”Jeg har alligevel haft et fornuftigt liv med mange glæder, og både min far og jeg er hårdhudede optimister.  Vi går ikke og ynker os selv.  Og vi ønsker ingen medlidenhed,” fastslår Palle.  

Tilbage til oversigten