Se & Hør d. 4.-10. december 1997

Af: Askov Press

- Jeg manglede kun en håndfuld stemmer i at få en plads i byrådet i Struer, siger 21-årige HIV-smittede Palle Lykke Ravn

Det er noget af en nitte at få kastet i hovedet. Jeg havde virkelig kæmpet for at få en plads i byrådet, og det ville simpelthen være en drøm, der gik i opfyldelse. Jeg fik 148 personlige stemmer, og det var akkurat ikke nok til en plads. Ja, det er altså mit livs nedtur, fortæller Palle Lykke Ravn fra Struer.
21-årige Palle var opstillet til kommunalvalget for Socialdemokratiet, men opnåede altså ikke en plads blandt byrødderne. 
Årsagen til Palles politiske engagement er den nok så kendte blødersag. Palle er en af de 90 blødere, der i 80´erne fik overført HIV-smitte via donorblod. - Jeg blev smittet, da jeg var 8 år. Da jeg blev 16, valgte jeg så at stå frem og fortælle min historie for at få en debat i gang og vise sagen fra vores synspunkt. Det var jo egentlig soleklart: 90 uskyldige mennesker blev sendt i døden. men det var systemet altså ligeglad med. Ansvaret blev ikke placeret, og vi fik ikke en erstatning, der var bare nogenlunde rimelig set i lyset af det, vi blev udsat for, fortæller Palle. Hans onkel og fætter fik også overført HIV-smitte via donorblod og er begge døde af AIDS. Desuden er både Palles mor og far døde af kræft.
Ukuelig optimist
Men trods den barske skæbne har Palle ikke ladet sig slå ud. Tværtimod. Hans engagement er ikke til at tage fejl af, og han er hurtig på aftrækkeren, når det gælder politiske mærkesager. - Jeg kæmper kort og godt for social anstændighed. Folk skal behandles ordentligt. Og jeg vil egentlig helst ikke stemples som politiker. Jeg vil meget hellere kaldes folkerepræsentant. Mange politikere har det nemlig med at gemme sig i en kasse og kun kigge frem, når der er valg, siger Palle, der absolut ikke har opgivet en karriere i politik.
- Der kommer jo et kommunevalg igen, og indtil da vil jeg begynde at lede efter en kreds, hvor jeg kan stille op til Folketinget, konstaterer han.
- Jeg går ikke og tænker på hvor længe jeg lever. Jeg tager én dag ad gangen. Så enkelt er det. Jeg har jo allerede oplevet en masse og har egentlig haft et godt liv. Så hvis jeg døde om en uge, ville det vel ikke være den helt store katastrofe. Og hva´ pokker - jeg kan jo også blive kørt ned af en spritbilist i morgen, siger Palle.
På spørgsmålet om, hvorvidt hans afslappede forhold til døden skyldes religion, svarer han: - Nej bestemt ikke. Jeg tror, kristendommen er et levn fra middelalderen. Men hvis der står en "deroppe" og venter på mig, når jeg er død, så får han i hvert fald et ordentligt los i røven ...

Tilbage til oversigten