Noget til eftertanke
UgeAvisen Struer d. 20 februar
2001
Palle Ravn er 25 år. Han er
bløder og HIV-smittet. Han bor sammen med sin kone Rikke Ravn i
Fousing Kirkeby. Palle er en af 90 uheldige, som blev smittet
med HIV gennem donor blod fra det skandinaviske firma Novo
Nordisk for ca. 17 år siden. Da han var 8 år, blev hans mor
bekendt med hans sygdom. Hans forældre fortalte ham det ikke
med det samme, men første et par år senere, da de nærmest fra
tvunget til det. Holstebro Dagblad meddelte dem nemlig, at de
ville bringe Palle på forsiden.
- Jeg forstod det ikke dengang. Jeg var jo vant til at blive
stukket og gå til kontrol, så det gjorde ingen større
forskel. Min far sagde jo ikke ligefrem, at jeg skulle dø,
fortlller Palle med et galgenhumoristisk grin. Det var på det
tidspunkt Palle rigtig kom i søgelyset. Kommunen ønskede en
samtale med hans forældre som krævede, at kun de nærmeste
måtte være til stede. Men på trods af aftalen ventede der et
hav af folk, som ikke havde nogen relation til Palle. Hans
forældre tog derfor hjem.
- Jeg mærkede aldrig noget til omtalen. Mine forældre tog
slæbet og gjorde alt for at aflaste mig, konstaterer Palle.
Begge Palles forældre havde kræft, og da han var 17 år døde
hans mor. - Det var selvfølgelig en stor sorg for min far og
jeg, men min far var optimist og gjorde det lettere for mig at
komme videre, smiler han og fortsætter. - Det var nok også en
af grundene til, at jeg hurtigere kom over min fars død, for
ca. 3 år siden.
Palle er en meget livsglad og aktiv person. Han er
førtidspensionist, men hans hverdag er langt fra tom. Palle er
politisk aktiv. Han har før stillet op til byrådsvalget og
håber at blive valgt d. 20. september i år. Desuden holder han
mange foredrag om sine sygdomme og om, hvordan han lever med
dem. - Jeg håber på at ændre folks syn på livet og
værdsætte det. Man skulle umiddelbart tro, at Palle er meget
præget af sine sygdomme, men bortset fra hans medicin, lever
han en normal tilværelse. Han ser ikke sine sygdomme som en
forhindring, men som en opfordring til at leve livet, nu og her.
- Alt det man ikke dør af, gør én stærkere, konstaterer han
og fortsætter. - Man ved aldrig, hvor længe man lever. Jeg kan
da lige så god blive kørt ned i morgen, som je kan dø af
sygdommene. Han trækker på skuldrene. - Jeg er egentlig ikke
mere udsat end andre og føler heller ikke, at jeg har ret til
at ynke mig. Men skal altid huske på, at der er mange som har
det langt værre, slutter Palle tilfreds.
Mit notat: Artiklen bleve
lavet at to skoleelever som et led i et projekt hvor de skulle
udgive et særnummer i ugens avis.
Tilbage til oversigten
|
|