Femina d. 3 januar 2002

Palle Lykke Ravn er bløder og blev smittet med hiv-virus som otteårig. I dag er han 25 og gift med Rikke, og om få måneder vil fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus formentlig hjælpe dem med at blive forældre, med Palle som biologisk far. Fertilitetsbehandling af barnløse er nærmest blevet rutine i Danmark. men skal barnløse par ubetinget have ret til hjælp? Eller skal der være mulighed for at sige nej, f.eks. hvis en af de håbefulde forældre risikerer at udvikle en alvorlig sygdom? Spørgsmålet blev rejst for nyligt da fertilitetslægen Jakob Ingerslev oplyste, at man allerede har behandlet hiv-smittede kvinder på Skejby Sygehus i Århus.
Barnet skal være vort eget
Nu har fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus desuden tilbudt fertilitetsbehandling til et par, hvor manden er hiv-smittet. Ved en metode, der kaldes "sædvask", kan næsten alle viruspartikler fjernes fra sæden, så risikoen for at give smitten videre til mor og barn minimeres. Selv om risikoen er lille, er den dog ikke helt elimineret. Parret, som fik behandlingen tilbudt i marts 2001, er Palle Lykke Ravn, som lider af blødersygdommen, blev smittet med hiv-inficeret blødermedicin, da han var otte år gammel. Han er i behandling med kombinationsmedicin, der holder hiv-smitten i skak, og selv om behandlingen gør ham træt, har han aldrig været syg af hiv, understreger han. I dag er han 25. Han og Rikke Ravn blev gift sidste år og ønskede naturligt nok at få et barn. Fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus tilbød behandling med donorsæd, men det afviste de: - Men ikke alle, der har børn, forstår det? Alle vil vel helst have, at barnet er deres eget. Og når man har set, at muligheden findes, synes jeg absolut man skal forfølge den mulighed, siger Palle Lykke Ravn. - I lande som Spanien, England og Italien har man allerede gjort det mange gange. I England er metoden virkelig gennemtestet, og derfor ville det være underligt, hvis man ikke kunne gøre det samme i Danmark.
Grønt lys for behandling
Skejby Sygehus ville da også gerne behandle Palle og Rikke med "sædvask"-metoden. Men først skulle politikerne udtale sig og markere deres synspunkter, som efter Palle Lykke Ravns mening ikke altid er særlig gennemtænkte. - Loven lægger ikke hindringer i vejen. Det er kun nogle politikere, der har haft problemer med det. Palle Lykke Ravn synes ikke, at de sundhedspolitiske ordførere, der er betænkelige ved at tilbyde IVF-behandling, er tilstrækkeligt klar over, at behandlingen i dag tilbyder, langt bedre livsudsigter end for blot få år siden. - Men afgørelsen ligger hos sygehusnævnene i de enkelte amter. Og sygehusnævnet i Århus Amt har meddelt Skejby Sygehus, at de har tillid til, at Jakob Ingerslev vil gøre det rigtige. Han har derfor grønt lys til at gennemføre behandlingen, når han selv mener han har fundet tilstrækkelige informationer, siger Palle Lykke Ravn. - Vi kunne bare tage til Italien og få det gjort. Når vi alligevel har valgt at stå frem, er det fordi jeg tidligere har været i medierne som bløder og hiv-smittet. Derfor har jeg bedre mulighed for at stå frem end så mange andre, siger Palle Lykke Ravn, der kender flere andre par, som er i samme situation. - Vi vil gerne kæmpe lidt for, at det bliver muligt at få behandlngen i Danmark, siger han. Og efter hvad han netop har hørt, regner både han og fertilitetsklinikken med, at behandlingen kan indledes om få måneder. - Vi har allerede været til forundersøgelser, så vi er inde i systemet, og venter kun på grønt lys til at fortsætte.
Uenighed om risiko
Lægerne er ike helt enige om, hvor stor risikoen er ved insimination med renset sæd. Lægerne på Skejby Sygehus´ fertilitetsklinik har gennempløjet litteraturen og forhørt sig hos biologer og infektionsmedicinere. Fra Spanien stammer en af de største undersøgelser af sædvask før insemination. Her blev i alt 107 sædprøver fra 63 mænd renset og derefter testet for hiv. Kun seks af prøverne viste sig at indeholde rester af virus. Herefter brugte man de 101 virusfrie prøver til insemination af de 63 mænds partnere. Resultatet blev 31 graviditeter - og 37 raske børn. Ingen af kvinderne blev smittet med hiv. Andre, mindre undersøgelser har givet ligende gode resultater, og det har givet overlæge, Jakob Ingerslev grund til optimisme. Andre læger har udtrykt skepsis. F.eks. professor og overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital Court Pedersen, som har efterlyst flere forsøgsresultater, før man kan sige noget om, hvor sikker metoden egentlig er. I bladet Dagens Medicin påpeger han, at risikoen for at overføre hiv-smitte ved almindeligt, ubeskyttet samleje, er mindre end én ud af 100. Derfor mener han ikke, at en undersøgelse, der kun omfatter 100 sædprøver, giver statistisk belæg for at sige, at metoden tilbyder en lavere smitterisiko.
Palle og Rikke Ravn er klar over, at de ikke kan få fuld garanti for, at sædrensningen fjerner al virus. Risikoen for, at Rikke og barnet bliver smittet er lille. Men den findes.
- Vi ved, at der er en lille risiko. Men erfaringerne fra bl.a. England viser, at den er meget lille, siger Palle Lykke Ravn. Parret har gjort op med sig selv, at risikoen er lille nok til, at de godt tør forsøge. Men der er samtidig så risikobevidste at de ikke tør forsøge at få et barn ved at undlade at bruge kondom.
Men nogle politikere mener, at sagen er alt for principiel til at overlade til den medicinske ekspertise. Og nogle læger peger på et andet aspekt: Kan man træffe en principiel afgørelse om specifikt hiv-smittedes eventuelle ret til fertilitetsbehandling uden samtidig at se på hvordan man tackler de etiske spørgsmål i forhold til andre patientgrupper?
Ingen lever evigt
I dag tilbyder man f.eks. at nedfryse sæd fra mænd, der skal behandles for visse kræftformer, så de kan få børn efter en kræftbehandling, der gør dem sterile. Men det betyder jo også, at man stiltiende har fundet det i ordenat hjælpe kræftpatienter til at få et eller flere IVF-børn, selv om deres overlevelsesmuligheder ikke nødvendigvis er bedre end hiv-smittedes. Man kan derfor få den kætteriske tanke, at betænkelighederne over for hiv-smittede skyldes moralske overvejelser, der ligner dem, der ligger bag forbudet mod at IVF-behandle lesbiske og enlige. En af de politikere, som mest energisk har vendt sig mod IVF-behandling til hiv-smittede, er MF for partiet Venstre, forhenværende sundhedsminister Ester Larsen, som har krævet at sundhedsministeren griber ind. Spørgsmålet er ikke af en sådan karakter, at det kan overlades alene til medicinske eksperters afgørelse, siger hun. Det er en generel samfundsopgave at beskytte den svage part, barnet. Ester Larsen finder det urimeligt at hjælpe børn til verden, som skal vokse op i en familie, hvor én af forældrene er syg og - skønt behandlingen i dag gør det muligt at leve mange år trods hiv-smitte - måske vil dø, inden barnet når konfirmationsalderen. Det er en hård skæbne, som man ikke vil byde et adoptivbarn, siger den forhenværende minister. - Kan du ikke godt forstå det argument? Man har jo ikke så langvarige erfaringer med kombinationsbehandlingen, at man med sikkerhed kan sige, at barnet vil vokse op med begge sine forældre?
- Næh. Men på den anden side: Hvem kan garantere, at man er der, til barnet bliver 18 år gammelt? Alle kan jo dø i morgen. Man kan blive kørt over eller få kræft, som er en langt mere udbredt sygdom en aids. Og hvad så med rygerne? De lever jo med en potentiel risiko, som betyder, at de heller ikke kan garantere, at de vil være i live om 10 eller 15 år.
- Ingen kan være sikre på noget. Hver dag, vi har, er en gave. Og vi, som har haft en sygdom inde på livet, er bevidste om, at livet er en gave. Derfor har vi måske, i den tid vi har, nogle værdier at give videre, om at leve livet, mens man har det. Vi véd jo, at livet ikke altid varer så længe. De fleste tror jo, at de skal leve evigt. Men vi skal alle sammen dø, det gælder ikke kun hiv-smittede eller syge mennesker: Vi ved ikke hvornår. Ingen kan underskrive en garanti for, at man absolut vil være der om 18 år. Gid det var så vel. Men det kan man ikke. I det perspektiv er vor situation ikke meget forskellig fra andres, siger Palle Lykke Ravn.

Tilbage til oversigten