Smittet for livet
BT d. 17 marts 2002
Palle Lykke Ravn, 25 år, er en
af de blødere, der er blevet smittet med HIV gennem sin
livsvigtige blødermedicin. Det blev han, da han var otte år
gammel. Nu rejser han en voldsom kritik af Danmarks
Bløderforening og formanden Terkel Andersen, som han mener har
optrådt meget egenrådigt i den store blødersag, der kostede
62 HIV-smittede blødere livet. Det sker i "Sagen ifølge
Sand", hvor Kaare Sand har talt med Palle Lykke og de
mennesker, som blev inddraget i retsslagsmålet om placeringen
af ansvaret i skandalen.
Tabte retssagen
Bløderforeningen tabte sagen ved retten og gik i stedet med til
at oprette en "Blødererstatningsfond", der skulle
forvalte 20 millioner kroner - meget imod en stort antal
HIV-smittede bløderes vilje, der hellere så pengene udbetalt.
Men det fik folketingspolitikerne aldrig at vide.
"Erstatningsfonden" blev lavet uden videre og uden at
spørge os. I dag er Bløderforeningen nok ikke interesseret i
at lukke den, for de har nogle meget flotte lokaler tæt på
Rådhuspladsen i København, hvor de får en del lokaletilskud.
Netop fordi de har den fond," siger Palle Lykke Ravn.
Blødere skal søge fonden om penge og fremlægge kvitteringer
og regnskaber, hvis de vil have noget af foreningen, og så er
der tre måneders ventetid. "Det er fuldstændig at tage
pis på os," siger Palle Lykke Ravn. Formanden for
Bløderforeningen har denne kommentar: "Den opgave, vi fik,
var at medvirke til etableringen af en fond, der i videst muligt
omfang tilgodeså gruppen af HIV-smittede blødere." DR2
torsdag kl. 22.30
Tilbage
til oversigten
|
|