Ekstra Bladet d. 4 april 2010

Af: Søren Frandsen

HIV-smittet bløder: Palle Lykke Ravn beskriver sit liv med sygdommen i ny bog.

Mange års sygdom har tæret på hans krop. Hørelsen er næsten væk, huden
træt - ansigtet hænger. Men hukommelsen fejler ingenting:
- Jeg var ti år gammel, da min far fortalte mig, at jeg var smittet med hiv.
Rewind - Struer begyndelsen af 80'erne.
Palle var syg. Det sagde mine forældre. Hans kunne blod ikke blive stift
lige som mit, og det var farligt. Når vi legede sammen i børnehaven i
Bremdal uden for Struer, tænkte jeg ikke over, at han var syg. Jeg var bare
misundelig på hjelmen han brugte for at beskytte sit hoved, når han legede.
Og klistermærkerne, der sad på siden.
I dag er Palle Lykke Ravn 34 år gammel. Han er bløder, og derfor blev han i
midten af 80'erne smittet med hiv. Før dette interview har jeg ikke set
Palle i 25 år. Livet har taget os hver sin vej. Jeg er journalist - han er
førtidspensionist. Mit liv har været normalt - han har gået hånd i hånd med
døden.
Beskidt blod
Blødermedicin bliver udviklet gennem donorblod, og i begyndelsen af 80'erne
valgte den danske stat at lade være med at screene og varmebehandle blodet.
Trods flere blødere i USA blev smittet med hiv gennem donorblod.
- Danmarks Bløderforening forsøgte at få sundhedsmyndighederne i tale, men
det var først efter, at to trafikofre var blevet smittet med hiv gennem
donorblod, at den daværende sundhedsminister Britta Schall Holberg ville
mødes med dem, siger Palle Lykke Ravn.
Mødet kom for sent - 90 danske blødere var blevet smittet med hiv. Otteårige
Palle var en af dem.
Hjemme i Struer fortalte Palles forældre ikke deres søn, at han var
hiv-positiv. Først som tiårig fik Palle besked - og kun fordi den lokale
avis - mod forældrenes vilje - skrev historien.
- Man tænkte ikke over, hvor store skader det kunne få for min familie. Mine
forældre ville jo gerne værne om mig nogle år endnu.
Over de næste år gled Palle og jeg fra hinanden. Han blev set som lidt af et
udskud. Bløder og HIV-positiv - ikke en god kombination på teenagernes
popularitetsbarometer.
- Det tog noget af min ungdom fra mig, at alle vidste, jeg var HIV-positiv.
Teenagere tænker over, hvad de gerne vil være, og målretter sig mod det. Det
var en svær periode for mig. Hvordan finder man sin fremtid, når man ikke
har en? Mit mål var bare at være i live.
- Hvad med kærester?
- Jeg tænkte hele tiden: Palle, du er hiv-positiv. Tænk dig lige om, inden
du spørger, om vi skal komme sammen. Om et år kan du ligge og være dødssyg.
Det føltes for hårdt at trække andre mennesker ind i mit liv.
Alt i opløsning
Teenageproblemerne i hiv-skyggen blegnede kraftigt i midten af 90'erne.
Palle var 17 år gammel, da han mor døde, og nogle år senere fulgte Palles
far trop. Begge blev taget af kræft.
- Mine forældre lærte mig at tage en dag ad gangen. Vi vidste, hvad vi havde
i dag, og vi kunne også nogenlunde regne med i morgen. Men om en måned og et
år... det var svært at sige. Vi begrænsede vores livsperspektiv til det
nære. Det var også den måde, jeg kom videre på som teenager - ved at ikke
bekymre mig fremtiden.
- Det har jo så også formet mig, til den jeg er i dag, for det er ikke nemt
at vende om, når man hele sit liv har fået at vide, at man skal dø om lidt.
- Dine forældre tog sig af dig. Hvordan reagerede du, da de døde?
- Alt gik i opløsning. Jeg var uden fremtid, der var ingen, der kunne passe
mig, hvis jeg blev syg. Jeg begyndte at drikke, jeg fik en blodprop i benet,
og så blev jeg indlagt med lungebetændelse, hvilket kan være fatalt for
personer med hiv. Sorgen efter tabet af mine forældre var for ubegribelig.
Hvorfor skulle min familie rammes sådan? Jeg var tæt på at sige: Nå, det var
det!
- Så huskede jeg på min far. Mine forældre havde ofret alt for, at jeg
skulle få en god opvækst, så jeg ville ikke give op.
Endelig en fremtid
Uden for hospitalet var livet stadig hårdt, og Palle fik stadig en tår over
tørsten for at klare hverdagen. Men langsomt begyndte han at kravle mod
livet.
- Da jeg var allerlængst nede begyndte jeg at chatte på nettet med en pige,
Rikke. Vi havde aldrig mødt hinanden, men vi blev gode venner. Vi aftalte så
at mødes, og da jeg så hende... der blev jeg forelsket på stedet.
Palle smiler som en skoleknægt:
- Hvis der er noget, der kan ændre livet, så er det at blive forelsket. Hele
verden bliver vendt på hovedet. Man får et andet fokus.
Du skal kæmpe
Og så kunne man tro, at Palle levede uden problemer til sine dages ende.
Tjah, bom. Palle har valgt at leve efter sin fars sidste ord: 'Du skal
kæmpe'.
- Du har ofte været fremme i medierne og tale blødernes og de hiv-smittedes
sag. Hvorfor ikke bare holde kæft?
- Folk ved allerede, at jeg er hiv-smittet, så jeg har ikke noget at miste.
Der er mange i blødergruppen, der ikke har fortalt, at de er
hiv-smittede til deres omgivelser. Hvis bløderne ikke havde været i medierne
på den massive måde, vi var den gang blødersagen rullede, så havde
politikerne ikke gjort noget.
- Jeg har taget min del. Det har jeg været nødt til!
Palle Lykke Ravn udsender bogen 'En dag ad gangen' 23. april.

Tilbage til oversigten