Dagbladet Holstebro-Struer d. 10 april 2010

Af: Ninna Pirchert

Palle Lykke Ravn, der er bløder og blev smittet med hiv som otte-årig, har skrevet en bog om sit og sin families barske liv.

Humlum: Han blev født med en blødersygdom. Otte år gammel fik han at vide, at han foruden den alvorlige sygdom havde fået endnu en sygdom at slås mod.

Palle Lykke Ravn var nemlig en af de cirka 90 danske bløderpatienter, der i 1980erne blev smittet med hiv gennem den livsvigtige blødermedicin, de var afhængige af.

I dag er han 34 år, og han har sat sig ved den bærbare computer i hjemmet i Humlum og skrevet den over 250 sider lange og barske historie om sin families og sit eget liv. Et liv, der har været præget af, at den ene tragedie efter dan anden har ramt familien og krævet store ofre. Palle mistede begge sine forældre til kræften, og han måtte selv blandt andet kæmpe mod det offentlige system for at få erstatning.

»Jeg savner mine forældre hver dag, og jeg mener, at de havde fortjent end bedre tilværelse, end de fik,« siger Palle, der blandt andet har skrevet erindringerne for at hædre sin mor og far.

Men det er også en bog, der fortæller om kærligheden, da Palle møder sin Rikke, og kampen for at blive far begyndte. En kamp, der er endte med Johannes på seks år og med tvillingerne, Gabriel og Emmanuel, på tre år.

»Jeg skrev bogen på tre uger, hvor jeg skrev fra morgen til aften,« fortæller Palle, der som følge af sin sygdom er hørehæmmet.

»Jeg var seks år igen, mens jeg skrev. Det, der slog hårdt dengang, ramte mig igen,« fortæller Palle.

Tilbage i 2000 havde han forsøgt at skrive sine erindringer første gang. Da en depression i januar sidste år ramte ham, gav hans psykolog ham det råd at skrive noget af det, han havde oplevet, ned på papir.

»Det har været en både interessant og skræmmende proces, for jeg fandt ud af, hvor mange følelser, jeg havde gemt væk,« fortæller Palle, der lige har hente sine tvillingedrenge hjem fra børnehaven.

Han tror, det er meget heldigt, at han ikke fik skrevet sin bog første gang, han forsøgte.

»Det sker noget med én, når man bliver forældre, og jeg har fået en meget større forståelse for mine egne forældres kamp for mig. Den beskyttelsestrang, man får, skal man selv være far for at forstå,« mener han.

Palle Lykke Ravn har valgt at skrive romanen i tredje person. Historien begynder nemlig før, han selv bliver født, da Rita og Kaj, Palles forældre, mødte hinanden i Helsingør. Ved ikke at skrive i jeg-form føler Palle, at han kan være mere selvkritisk, og at han kan bevæge sig frit rundt i universet.

Palle håber ikke, at hans læsere får ondt af ham, men at de lærer noget om at kæmpe for livet.

Som Palle selv udtrykker det, så er han kommet slingrende ud på den anden side af at have skrevet bogen, som han har kaldt »En dag ad gangen.«

»Jeg havde ingen fremtid - jeg havde kun i dag og i morgen. Derfor valgte jeg at tage en dag ad gangen,« siger Palle, der ikke vil afvise, at hans skæbne har gjort ham bitter.

Han er bitter over, at han i dag sidder tilbage uden uddannelse, fordi sygdommen tog hans ungdom. Han måtte droppe ud af HF, fordi han konstant blev syg af at omgås så mange mennesker.

»Jeg kunne heller ikke forstille mig at bruge fire år på en uddannelse,« forklarer han.

Efter en lang og sej kamp fik han en godtgørelse på 750.000 kroner ad to omgange, og i dag er han førtidspensionist.

»Der er ingen penge tilbage i dag,« lyder det fra Palle. Han havde hellere set, at samfundet havde givet ham og de andre hiv-smittede blødere en livslang månedlig ydelse.

I dag er han ved at lære at leve livet og at planlægge langt frem i tiden. Historien er heldigvis ikke slut endnu for Palle, selv om en aids-diagnose tilbage i 80’erne nærmest var en dødsdom. Han har en ide om, hvad der måske venter på ham ude i fremtiden. Han føler nemlig ikke, at han er helt færdig med det politiske liv, som han har flirtet med tidligere, men lige nu har rollen som far første prioritet.

»Jeg er nødt til at vente på to’eren for at se, hvad der sker,« smiler Palle, mens han sidder i sofaen i husets »herreværelse« ved siden af katten.

Faktaboks

• »En dag ad gangen« udkommer den 23. april på forlaget »Frydenlund.«
• Det er historien om en families kamp mod blødersygdom, hiv og kræft. Familien nægter at give op og beslutter sig for at tage en dag ad gangen og få det bedste ud af tiden, mens den har det.
• Socialrådgiver Hanne Reintoft skriver i forordet: »Den fortæller om et sygehusvæsen, der kunne byde på dygtig, kompetent behandling, men også kom til at begå en grusom fejl, der har kostet landets blødere sygdom og død. De, der begik fejlen, smøg sig let uden om skylden. Statsapparatet indrømmede kun nødtvunget ansvaret og udviste/udviser utrolig nærighed over for de hårdt ramte.«
• I dag bor Palle Lykke Ravn i Humlum sammen med sin kone og tre børn.
  
  
  Uddrag fra bogen
  
  »Lægen rejste sig, gik hen til et skab og trak en skuffe ud. Der gik nogen tid med at kigge på papiret i skuffen, hvorefter han henkastet konstaterede til Rita: »Du ved jo godt, at Palle er smittet med aids. Chok. Tiden stod stille. Rita følte, at gulvet gyngede under hende. Hvad var det, han sagde? Aids?«
  
  »Den store sorg over at have mistet sine forældre var ubærlig. Palle var depressiv og begyndte at drikke om aftenen, mens han chattede med netvennerne. Der var ingen fremtid, følte han, og hans søskende havde hver især travlt med deres dagligdag. Palle følte sig alene i verden, træt af livet og alle de besværligheder, som det gav ham.«
  
  »Midt i sorgen og afmagten var det en stolt dag. Den aften, Palle står uden for byrådssalen, mens de i salen godkender hans indtræden, da svulmer Palles bryst af stolthed.«
  
  »Det var hans livsmission at passe på og værne om den lille dreng, ikke bare at blive hans far, men også hans ven. Pludselig var der en mening med livet, meningen lå trygt i Palles arme.«
  
   

Tilbage til oversigten