Jyllands-Posten d. 22 april 2010

Af: Henrik Grønvald

Mange af de yngste blandt de hiv-smittede blødere er endt som førtidspensionister.

De yngste af de 90 blødere, som i 1980´erne blev smittet med hiv-inficeret blod, har haft sværest ved at skabe sig en ordentlig tilværelse.
En kortlægning af blødernes tilværelse efter hiv-smitten har vist, at blødernes evne til at komme videre i livet i høj grad afhang af deres alder på smittetidspunktet.
"Dem, som allerede var uddannet og etableret på arbejdsmarkedet, har haft et bedre livsforløb, end dem som var helt unge, da de blev smittet. Over halvdelen af dem, som var under 20 år på smittetidspunktet, endte som førtidspensionister," fortæller direktør Lene Jensen, Danmarks Bløderforening.
I dag er 63 af de 90 blødere døde. Frem til 1997, da den første hiv-medicin kom på markedet, faldt rigtigt mange blødere bort. Ifølge patientforeningen Hiv-Danmark har især de ringe fremtidsudsigter for de tidligst ramte været demotiverende. "Der var ingen grund til at tage en uddannelse, fordi de skulle jo dø, og mange havde også svært ved at holde fast i deres arbejde eller parforhold. Også efter, der er kommet effektiv medicin, er de ligesom blevet hængende i dyndet", fortæller formand Henrik Arildsen.

En dag ad gangen
Den 34-årige Palle Lykke Ravn fra Struer er en af de 27 overlevende fra Blødersagen. Han var otte år, da han blev smittet og indrettede sig på et liv uden fremtid. "Når man ved, at man skal dø, er det jo fuldstændig uoverskueligt at bruge fire-fem år på en uddannelse, man alligevel aldrig får brug for. At tænke frem og lægge fremtidsplaner er en evne jeg aldrig har udviklet," fortæller han.
I morgen udgiver Palle Lykke Ravn bogen " En dag ad gangen - en historie fra blødersagen " om livet efter blødersagen.
 

Tilbage til oversigten