Dagbladet Holstebro-Struer d. 7 december 2010

Af: Ninnna Pirchert

De sidste to blade på gravstenen, der er udformet som en firkløver, er reserveret til Palle Lykke Ravn og hans kone, Rikke.

Struer: Mange af gravstenen på kirkegårdene er i denne tid dækket af sneen. Men det gælder ikke stenen på familien Lykke Ravns gravsted. Stenen er nemlig så stor, at der i sin tid måtte en kran til at løfte den på plads. Gravstenen er udformet som en firkløver, der er hugget ud i svensk granit.
Under stenen ligger Palle Lykke Ravns forældre begravet .

»Min mor døde i 1993. Dengang var der ingen tradition for så specielle gravsten. Da hun var død, talte min far og jeg om, at vi skulle lave et gravsted for familien. Min egen situation var jo også kritisk dengang, selvom det ikke var noget, vi talte direkte om,« fortæller Palle Lykke Ravn.

Palle, der i dag er 35 år, blev født med blødersygdommen, og otte år gammel var han i 1980erne en af cirka 90 danske bløder patienter, der blev smittet med hiv gennem sin livsvigtige blødermedicin.

Palles mor hed Rita Lykke Ravn. Hun fik sit mellemnavn, fordi hun blev født i 1945. Rita fik mellemnavnet »Lykke« som symbol på den lykke, det var, at Danmark atter var frit.

Palles sygdom var en stor udfordring for familien, og oven i den kom moderens kræftsygdom og død. Familien valgte at forsøge at fokusere på at være lykkelige, at få noget godt ud af hver enkelt dag. Derfor blev lykken et slags symbol for familien. Palle og søsteren, Pernille, fik også mellemnavnet.

»Da min far og jeg efter min mors død sad der ved køkkenbordet på Rørsangervej og talte om gravstenen, så var det lykke og håbet om, at vi måske kunne få mor at se igen, der var de symboler, vi tænkte på. På et papir tegnede vi en firkløver, som jo skal give finderen held og lykke. Vi gik så til stenhugger Dag Westergaard, og spurgte, om det var noget, han kunne lave. Den udfordring tog han imod, og det tog ham godt et halvt år at hugge firkløveren ud af et stykke svensk granit,« siger Palle.

Han fortæller, at han dengang gik i 9. klasse, og han cyklede ofte hen til stenhuggeren for at se ham arbejde.

På soklen satte familien et gammelt, dansk ordsprog: »Det er håbet som gør vort hjerte rigt, vor sjæl glad.«

»Det ordsprog har jeg hentet fra en Gajol-æske, som jeg havde hevet af æsken og hængt op på en opslagstavle,« smiler han.

Fire år efter sin mors død, mistede Palle også sin far, der døde af en kræftsygdom. Faderen fik firkløverens andet blad.

»De to sidste blade er til mig og min hustru. Der skal vi ligge, når vi dør. Sammen med mine forældre. Håbet lever, om at vi må mødes med dem en dag, når vor sidste time oprinder,« siger Palle.

Den store sten har været dyr, men stenen er med til at fortælle en historie. Derfor står der også både stillingsbetegnelse, fødested og dødssted på stenen.

»Det eneste, der ærgrer mig i dag, er, at vi ikke reserverede grunden ved siden af. Så kunne vi - når tiden kom - have samlet mere af familien på stedet, tilføjer Palle Lykke Ravn, der sammen med Rikke har tre børn.

Palle Lykke Ravn udgav i foråret sin erindringen, som han har kaldt » En dag ad gangen - en historie fra Blødersagen « I bogen skriver han hele historien om gravstedet på kirkegården ved Struer Kirke.

Tilbage til oversigten